Morgenstund har guld i mund, I østen stiger solen op, Lysets engel går med glans, Der står et slot i vesterledklassikerne danner kø i Ingemanns morgen- og aftensange. og Og for Henrik Wivel hører de sammen og skal behandles som en helhed. En helhed, der ikke kan adskilles fra Ingemanns oplevelser i barndommen, hans interesse for skyfænomener og en kristendomsforståelse, der bringer jord ...